Vores Historie

AN IVY blev grundlagt med en rebelsk ånd og et ambitiøst mål: at tilbyde veldesignede slips i højeste kvalitet til fair priser, alt imens vi fjerner slipsets mange fejlagtige associationer.

Slips er dyre og misforståede

Alle idéer starter med et eller flere problemer. Vores var simple: Slipset var dyrt og misforstået. For det første kostede veldesignede slips ofte en formue. Særligt hvis man var ung og studerende. Her skulle vi ofte vælge imellem et flot design eller en fair pris. Det gav simpelthen ikke mening for os, hvorfor et slips, der blev lavet af så lidt materiale, skulle koste så meget.

Det fandt vi dog en forklaring på. Når store brands laver slips, sker det med en række mellemmænd, der alle skal have deres bid af kagen. Det gør designprocessen og produktionen utrolig dyr og derudover tillægges der absurd høje marginer på slips. Derfor udgør accessories også en stor indtjening for disse brands. Med dette in mente, er det klart, hvorfor slips normalt koster så meget.

Næste problem var, at vi oplevede, at folk simpelthen ikke forstod, hvorfor et par unge drenge som os begyndte at bære slips til dagligt. Vi var jo hverken direktører eller skulle til stor fest. Det var som om, at slipset var forbeholdt særlige erhverv eller lejligheder. Slipset var misforstået og ikke længere interessant.

Netop de associationer ville vi gøre op med. Resultatet blev AN IVY. Vi arbejder direkte med de dygtigste leverandører uden fordyrende mellemled og designer alt selv in-house. På den måde kan vi holde kvaliteten oppe, men priserne nede. Desuden gør vi på passioneret vis op med de misforståede associationer, som slipset har. Vi vil vise, at slipset ikke bare er for en lukket skare, eller noget, der blot er forbeholdt festlige begivenheder, som bryllupper og konfirmationer. Slipset er som alle andre accessories et tilvalg der kan bruges til næsten alle lejligheder uanset hvem du er. Et statement, der symboliserer noget forskelligt fra person til person. For os - umage, omtanke og velklædthed

Fra Strikkede Slips til Oxford Skjorter

Hvad der i 2013 startede med blot fem strikkede slips, er nu blevet til en fuld slipsekollektion, der både indeholder tidløse silkeslips, moderne bomuldsslips og (selvfølgelig) stadig de smarte strikslips. Vi har også fået muligheden for at udvide vores produktportefølje, hvor vi giver vores bud på, hvordan fx den ideelle Oxford skjorte, hue, slipsenål og meget andet bør se ud. Ens for alle tingene er dog, at de er centreret omkring slipset og komplementerer det. Slips er og bliver nemlig både vores mission og passion.

Velklædte Personligheder, Modemagasiner og Løvens Hule

 

Igennem tiden har vi også haft fornøjelsen at arbejde sammen med en række spændende mennesker og klæde dem på. Vi er med stolthed en fast del af diverse modemagasiner som bl.a. Euroman. Vores design er set på TV til Award-shows og på TV-personligheder som Anders Breinholt. Vi har lavet en slipse-kollektion med en af Danmarks bedst klædte mænd, Esben Bjerre (nu udsolgt), imens Danmarks skarpeste komiker, Nikolaj Stokholm, performede sit one-man show i vores designs. 

Og ja, så var vi i februar 2019 et smut forbi det respekterede iværksætterprogram 'Løvens Hule', hvor serieiværksætter (og flittig bærer af vores slips - også før investeringen), Jesper Buch, ville med på rejsen og investerede i vores dengang lille slipseforetagende. Nu arbejder vi hårdt hver eneste dag, for at blive verdens bedste slipsebrand.

SÅDAN HOLDES KVALITETEN OPPE OG PRISEN NEDE

Vi arbejder tæt og direkte sammen med vores leverandører, imens vi designer hver en lille detalje selv. Desuden har vi ingen dyre butikker, vi bruger ikke højtbetalte modeller, og kan sælge vores varer udenom agenter og distributører. På den måde kan vi tilbyde veldesignede produkter i høj kvalitet til mere end fair priser. 

Designet til at være i garderoben i mange år

Vi indrømmer det gerne: Vi er kæmpe slipsenørder- derfor ved vi også, hvordan et slips bør se ud i dag. Og vi gør os utroligt umage i denne proces, og skaber designs, der er bygget til at holde sig relevante de næste mange, mange år. For os er slipset kerneproduktet og vores passion, hvorfor det får vores absolutte opmærksomhed - ned til de mindste detaljer. 

SLIPSET ER EN MISFORSTÅET ACCESSORIES 

Et slips betyder noget forskelligt fra individ til individ. Ligesom at det kan bæres på utallige måder. Det er forkert, når et slips bliver sat i bås udelukkende med noget formelt eller forretningsorienteret. Et slips er tilgængeligt for alle. Faktisk ser de fleste egentlig utroligt flotte ud i et slips og derfor er det nem genvej til at være velklædt. En tidløs detalje, som kan sætte et personligt touch på dit look. Alt dette forsøger vi hele tiden at have med i vores kommunikation og designfilosofi. 

VI TILBYDER OPRIGTIG SERVICE OG VÆRDI

Det er meget simpelt. At købe slips skal både gøre dig glad og velklædt. Derfor går vi meget op i kundeoplevelsen og den service, som du modtager fra os. Vi behandler vores kunder, som vi selv ville ønske, vi blev behandlet. Selvfølgelig guider vi også gerne, hvis du har brug for det. Og dette fokus på service blandet sammen med vores unikke forhold mellem pris, design og kvalitet gør AN IVY til meget mere end bare endnu et brand.

Vores Fabrikker og ETISK grundlag

Vi bruger enormt lang tid på at finde og udvælge de bedste leverandører - de samme, der producerer for dine favorit designere rundt om i verdenen. Vi oparbejder en stærk og personlig relation til ejerne, og sørger for, at deres værdier harmonerer med vores. Vi tager vores sociale ansvar seriøst, og det samme skal vores fabrikker gøre.