8 beviser på, at du skal følge @thedressedchest på Instagram

Elsker du slips og kreative stylinger, så kan slipse-aficionadoen @thedressedchest meget vel være din nye favorit på Instagram. Vi har samlet 8 beviser og stylingtips, der understreger, hvorfor han er et follow værd. 

M ed sine – i skrivende stund – 2.156 chesties og mere end 191.000 følgere, har @thedressedchest, som går under det borgerlige navn Rainier Jonn, for længst bevist, at han er en af Instagram-mediets største aficionados, når det kommer til slips og kreative stylinger af det klassiske item.

For os har @thedressedchest i årevis været en stor inspiration på flere fronter. Først og fremmest er der noget unikt over hans konsekvente tilgang til æstetik og profilopbygning, men samtidig beviser han også dag efter dag, at slipset kan styles både op og ned – præcis som det har været vores vision hos AN IVY fra day one.  

Vi har derfor samlet otte stylinger fra @thedressedchests seneste opslag, der viser  hans alsidige måde at tilgå AN IVY-slipset på, hvilket samtidig er en varm anbefaling om, hvorfor du bør følge ham lige HER

 

Et afslappet og varmt look, der indkapsler alt, vi har lyst til at iklæde os lige nu. For vintermånederne betyder ikke, at du skal pakke de farverige slips væk. Tværtimod. Det strikkede silkeslips i orange, grøn og navy fra vores italienske kollektion står godt til både cardigan og blazer – eller en hybrid mellem de to, som Rainier bærer her. Shop slipset HER

 

 

 

V-halsen har for alvor fået en revitalisering det seneste år. Og den står godt til blazer, skjorte og slips – især hvis der er tale om en strikket vest, som han bærer her. Bemærk i øvrigt, hvor meget fokus Mr. Jonn har haft på farvekoordinationen i dette outfit. Shop slipset HER

 

 

Apropos Mr. Jonns evne til at koordinere farver, så får I endnu et bevis her. Igen jonglerer han med kun tre farver, som går igen flere steder i looket og skaber en rød tråd og sammenhæng i hans stylinger. Det er i øvrigt en tilgang, som er fuldstændig gennemgående hos ham.

 

 

Et grenadine slips er elegance på højeste plan. Men det betyder ikke, at man ikke kan trække det ind i en mere afslappet kontekst. Her har Rainier Jonn stylet slipset med en quiltet jakke, som igen indkapsler slipsets alsidighed. Shop slipset HER.

 

 

Med temperaturer i Danmark, der lige nu nærmer sig -15 grader på visse tidspunkter af døgnet, så gælder det om at klæde sig i metervarer, der holder varmen for dig. Det gælder også på slipsefronten, og Rainier Jonn viser her, hvordan et uldslips kan styles til perfektion. Shop slipset HER

 

 

Og vi fortsætter i uldslipsets tegn. For det skal ikke nødvendigvis styles med en blazer. Også under en plysset jakke sammensat med en denimskjorte ser det cool ud. Shop slipset HER

 

 

Nikolaj har flere gange i vores 'Ivy Talks' slået et slag for cardiganen – og hvorfor den går så godt til slipset. Og skulle du stadig være i tvivl, så beviser @thedressedchest her, at der er noget om snakken. Shop slipset HER

 

 

Må man mikse striber og tern? Et af livets helt store spørgsmål. Heldigvis har @thedressedchest svaret med dette Instagram post. For du kan sagtens mikse på kryds og tværs for at skabe et kreativ touch til dit look – især hvis du samtidig formår at jonglere så godt med farver og teksturer, som han gør her, hvor han blandt andet er klædt i vores shantung slips. Shop lign. slips HER

Læs også: Det har jeg på – og hvorfor #1-4

Relevante produkter