Vi introducerer 'The Italian Collection'

Ventetiden er ovre. 'The Italian Collection' er endelig landet. En ny, eksklusiv slipselinje fra AN IVY, som er skabt i samarbejde med nogle af verdens førende producenter, der alle har base i Como, Italien. 

Foto: Daniel Overbeck 
Modeller: Brothers Marfil
Tak til Rye115 Hotel for location til fotoskydning / Video fra Pitti Uomo, Firenze

I dag er en stor dag. Vi har nemlig sluppet vores nye, eksklusive slipselinje,'The Italian Collection'. Et projekt, som vi har arbejdet enormt hårdt på at få til at ske. Siden AN IVYs spæde opstart i 2013, har en af vores helt store inspirationskilder nemlig været Italien og ikke mindst dét, der sker på Fortezza da Basso under Pitti Uomo. Og synonymet med Italien og Pitti Uomo – hvis du spørger os – har altid været de eksklusive og luksuriøse slips, som man har set de velklædte mænd være klædt i – slips, som i øvrigt er produceret hos nogle af verdens førende fabrikker i Como, Italien.

Og netop de producenter har vi nu fået æren af at indlede et tæt samarbejde med. Resultatet er blevet 'The Italian Collection'. Første kollektion består af femten forskellige slips, som altså er produceret af de selvsamme producenter, som også laver slips for verdens førende og mest eksklusive brands. 

»Kollektionen står som en milepæl for os. Og vi er enormt stolte af resultatet, som har det perfekte mix af luksus, preppy referencer og italienske sprezzatura-vibes«, fortæller Alexander Gram, co-founder hos AN IVY. 

Metervarerne, som er brugt til kollektionen, kan kun produceres og væves i Italien af ganske få fabrikker, og det er yderligere meget få brands, der får mulighed for at samarbejde med disse producenter.

»Det er en helt unik mulighed, vi har fået. Og metervarerne, kvaliteten og finishen på slipsene i kollektionen er helt exceptionel. Vi har virkelig skabt 15 slips til connoisseuren med denne kollektion«, fortæller Nikolaj Dylsing Olsen. 

 

I kollektionen finder du blandt andet en række stribede slips i den eksklusive shantung-kvalitet, som kommer med den karakteristiske, opkradsede overflade, der giver slipsene et unikt look – et look, der i vores optik er det flotteste, et slips overhovedet kan have. 

Samtidig består kollektionen også af flere strikkede silkeslips, som på eksklusiv vis bygger videre på de styles, der siden 2013 har været signaturen hos AN IVY. 

Og så kan du også finde flere bud på grenadine slipset, som er karakteriseret af dens komplekse vævning, samt polkaprikkede slips i grove silkekvaliteter. Fællesnævneren for disse styles er, at de er untipped, som giver dem et luksuriøst feel. 

Kollektionen er netop landet online HER. Samtidig forhandles kollektionen også eksklusivt hos Zander i Roskilde, Terminal A i Odense og Hinges Hus i Ringkøbing, ligesom vi fredag den 28. februar afholder et eksklusivt lanceringsevent i S.T. Valentin i Århus. 

Læs også: SS20-lookbook: Ivy League-referencer, signaturmotiver og blomsterprints