Sådan Binder Du Et Slips - Enkelt og Skarpt

Lær at binde den skarpeste slipseknude lige hér – ’sådan binder du et slips’. En perfekt og simpel guide til, hvordan man binder et slips. Både video og skriftlig guide.

 

At binde en skarp slipseknude på dit slips er essentielt for at få det meste ud af dit slips og se så skarp ud som muligt. Der er mange knuder at vælge imellem, men der er egentlig bare én slipseknude, som du har brug for at kunne binde – the-four-in-hand knot. Og den guider vi dig til her. Med vores ’hvordan binder man et slips’-guide, ser du hvor nemt, det er at binde den perfekte slipseknude – helt enkelt. Se videoen og se hvor let det er, og hvor skarp den ser ud.

Hvorfor er en four-in-hand knude den eneste jeg har brug for?

Stol på os hér – det er vitterligt blot den her ene knude, som du har brug for at kunne binde. Den er enkel at binde, som du kan se på videoen, og ser lige skarp ud hver eneste gang. Magasiner som Euroman og GQ, ligesom utallige stilikoner sværger alle til denne slipseknude, og vi kan kun bakke op hér.

De andre knuder, såsom halv winsor, dobbelt winsor, Victoria knot, Oriental knot, murrel knot, van Wijk knot, og hvilke latterlige navne de ellers har – er oftest bare enten for store, kluntede, kiksede eller blot for meget – også er de for mange utrolig komplicerede at binde. Særligt når man bærer et moderne slips, der oftest ikke er bredere end 7,5 cm, ser de ikke super cool ud (du kan i øvrigt læse meget mere om den rigtige bredde på et slips i vores store slipse-guide lige hér.

Sådan binder du en four-in-hand knot:

Det er super simpelt at binde en four-in-hand knude, og det tager ikke mere end 5 minutter at lære at binde den til perfektion. Se vores video guide om at binde et slips foroven. Hvis du stadig er i tvivl om, hvordan du binder dit slips efter du har set videoen, så beskriver vi ligeledes hér, hvordan denne slipse-knude, the four-in-hand knot bindes. For at binde en four-in-hand knude skal du blot:

 

1. Start med at have den bredeste ende af dit AN IVY slips på din højre side og gør det 20-30 cm længere end den tynde del af slipset - hvad den rette længde er for dig kommer an på højden. 

2. Kryds derefter den bredde del over den smalle del.

3. Kør den bredde del rundt om den smalle del. 

4. Fortsæt med at køre den bredde del rundt, så denne del igen kommer foran den smalle del. 

5. Ta' nu den bredde del og kør den op igennem det loop, som du har rundt om din hals. 

6. Hold fronten af din knude løs med din pegefinger og put den bredde del af slipset igennem. 

7. Til sidst, fjern fingeren og stram nu knuden forsigtigt, så den går ind til kraven ved at holde den smalleste del af slipset, mens du kører knuden op.

 

 

Den rigtige længde

Når du har bundet dit slips til perfektion, og knuden ser ud som den skal, så er det vigtigt, at længden på dit slips er helt, som den skal være. Som vi også har skrevet i vores store guide, så er det vigtigt, at fronten af dit slips rammer din bælte-linje og den bredde del af slipset er forrest. Det er det klassiske look og det er altid stilsikkert.

 Vær Kreativ Med Dit Slips

Når man først har mestret denne skønne knude, kan man (hvis man har lyst) begynde at lege en smule mere med, hvordan knuden skal se ud. Fx kan man med en four-in-hand knude lege lidt mere med selve knuden. Fx ved at lave en lille fordybning i knuden, som også bliver kaldt for en ”GQ dimple” fordi der ikke er en eneste mand portrætteret i magasinet GQ med et slips uden en lille fordybning i knuden.

 

Fordybningen laver man ved at:

1. Begynd at binde din four-in-hand knude indtil du skal stramme knuden til.

2. Klem ind på siderne af fronten af slipset så slipset er foldet på midten imellem dine fingre og inde i knuden.

3. Stram din knude imens du stadig klemmer på slipset

 (indsæt et close-up af en slipseknude med fordybning)

En fordybning i din slipseknude viser, at du har styr på at binde dit slips, og det er en detalje som giver dit slips mere spil og attitude, og får dig til at skille dig ud på den helt rigtige måde.

 

Derudover kan man kan også lege med netop den føromtalte længde. Selvom det oftest ses, at den bredde ende er længere end den bagerste og tynde ende, er flere og flere faktisk begyndt at lade den bagerste del af slipset være en anelse længere end den forreste. Det får looket til at skille sig en smule mere ud, og du kan fx se, hvor skarpt det kan se ud ved at tjekke stilen på diverse Italienske stilikoner og de velklædte Marfil-brødre, som vi lavede et photoshoot med, som du fanger hér. Dette giver et lidt mere casual look og kommer fra den italienske stil kaldet ”sprezzatura”.

Det er med til at gøre dit slips en smule mere uformelt, men det gør også at dit slips bliver mere personligt og kendere vil nikke anderkendende.

Men husk – altid four-in-hand knot, og stram gerne knuden helt til – så står du skarpt hele dagen.