MR. JEPPE BENTZEN – OM STYRKEN VED ORD
Vores nye editorial er landet. Kom med, når vi snakker med Jeppe Bentzen om styrken ved ord, og hvordan dresscoden faktisk er på Christiansborg.
Alle billeder er taget af Victor Jones.
Vi er teamet op med en af vores gode venner. Navnet er Jeppe Bentzen. Jeppe ved en del om ord. Ja, faktisk er ord blevet essencen i hans erhverv.
Hver gang vi ser Jeppe, er han ligeledes enormt velklædt – ikke i klassiske jakkesæt, men i uldbukser, strikkede slips og dobbeltradede blazere. Derfor besluttede vi os for at tage en snak med ham. Det skulle selvfølgelig handle om ord og stil, og han endte med at invitere os indenfor på Christiansborg, hvor han arbejder.
Jeppe, vil du fortælle, hvorfor vi er på Christiansborg?
Hovedsagligt fordi jeg arbejder her, men også fordi de historiske rammer er blandt byens smukkeste. Christiansborg slot og hele Slotsholmen har en utrolig historie. I min optik er det utroligt, at vi har sådan en storslået bygning til at huse vores parlament midt i vores hovedstad.
Hver gang jeg cyklede forbi, da jeg først kom til byen, forestillede jeg mig, at jeg ville have min daglige gang her engang – og det gør jeg faktisk stadig.
Nu hvor vi snakker om Christiansborg, vil du så ikke sætte et par ord på dresscoden derinde?
Som det også er i så mange andre industrier, så lider dresscoden af de nye normer og clashet, som præger den klassiske uniform. Jeg mener, at folk skal klæde sig i det, de føler sig bedst tilpas i. Det er også oftest det, der klæder dem bedst og giver dem motivation til at arbejde – præcis som jeg har det, når jeg iklæder mig en strøget, frisk skjorte og binder mit slips.
Personligt føler jeg ikke, at en t-shirt og et par sneakers passer til omgivelserne herinde, men folk skal selvfølgelig ikke tvinges ned i et jakkesæt, hvis det kaster en skygge over deres personlighed.
Men der er bare noget ved de her bygninger, som sætter rammen for, at man bør gøre sig umage. Jeg hørte engang Jakob Ellemann fra Venstre sige, at han med respekt for sit job og sine vælgere aldrig ville gå ind i Folketingssalen uden et slips og et par nypolerede sko. Det kan jeg virkelig godt lide!
Hvordan vil du beskrive din egen stil?
Med frygt for at lyde som en rigtig Sviatchenko, vil jeg beskrive mig selv som en moderne klassicist. Jeg tager klassiske elementer som et slips, blazer og brogues og mixer med mere afslappede elementer. Det kan være items som uldbukser eller en sweater. Hvis det var normen, ville jeg nyde at klæde mig i en fuld Ivy League-uniform på universitetet. Men ja, det er desværre så langt fra normen herhjemme.
Nu til noget helt andet …. Du nyder at arbejde med sprog og jonglere med ord. Hvad er det, der fascinerer dig ved det?
Sproget former os. Hvis du tænker over det, så har sproget mening for alting. Som hvordan vi ser på samfundet omkring os, hvilken værdi vi tillægger ting, og hvordan vi ser på hinanden. Både i politik, i reklamer, i litteratur, i samtaler og ved middagsbordet.
Så længe jeg kan huske, har jeg nydt at skrive og udtrykke mig selv gennem ord. Siden dengang har jeg også været fascineret af, hvor stor magt sproget kan have. Når jeg fortæller folk, at jeg studerer retorik, er der nogle, der ser på det som sort magi, man kan bruge til kontrollere og manipulere med. Og det er faktisk ikke så langt fra sandheden.
Fortæl os om dine forskellige jobs. Hvad er det, du laver?
Lige nu arbejder jeg på et digitalt kommunikationsbureau tæt ved Søerne. Her arbejder jeg med tekster, idéer, konsulteringer og meget mere. Tænk på Mad Men anno 2017 – igen, desværre uden dresscoden. Og tobakken og whiskey, men det er måske en god ting. Vi har til gengæld danskvand og frugtordning.
Derudover arbejder jeg som freelancer under navnet Aptum B. Min enmandshær, som jeg foretrækker at kalde det. Se mere HER. Det er takket være det, at vi sidder her på Christiansborg i dag.
Jeg har haft mit eget selskab siden jeg var 17. Til at starte med sammen med en ven, men nu er jeg alene. Den kreative frihed gør en stor forskel for mig, og det giver mig frit løb i min iver for at skrive.
Jeg er også en del af livsstilsitet My Pleasure, som giver mig mulighed for at arbejde med essays og podcast osv. Her kan du faktisk finde en smule af den førnævnte Mad Men-vibe.
Du er en ung mand med masser af erfaring og komplekse jobs. Hvordan skete det?
Jeg fandt hurtigt ud af, hvad jeg var god til og ønskede at lave, men det kan være svært at overbevise andre om dit værd, når du er uerfaren. Så jeg startede med at freelance, da jeg gik i gymnasiet – primært for at skabe mine egne erfaringer, hvilket jeg stadig gør.
Efterfølgende har jeg gjort det ved at få mig selv derud, ved at være lidt frisk og vide, hvordan man flirter lidt. Jeg har inviteret mig selv på kaffe mange gange hos folk, jeg gerne vil lave noget med eller for. Det plejer at gå ret godt. De klassiske ansøgninger har det med at drukne i mængden. I dag bygger mange ansættelser meget mere på personlighed end karakterer, mener jeg.
Det er meget tidligt i din karriere, men har du noget bestemt mål, du vil dele med os her på falderebet? Hvor ser du dig selv om nogle år?
Ja, det er det. Det peger i mange retninger. Jeg vil gerne arbejde mere med politisk kommunikation. Måske som rådgiver. Bureau-branchen er også interessant. Jeg har også den her jounalist i mig, der måske skulle have noget mere opmærksomhed. Den eneste ting, jeg er usikker på er, om jeg vil være selvstændig. Ideen om at skabe noget fra bunden, mens du skaber et sted for beskæftigelse, tiltaler mig virkelig.