Mød Manden Bag AN IVY Advice: "Man tager fejl, hvis man tror at slipsets elegance slutter med knuden"

Han har allerede delt velmenende råd om den personlige uniform, stamcaféen, litteraturens helte og umagen som en eviggyldig dyd. Nu har vi taget en snak med skribenten Jeppe Bentzen, der står bag vores faste udgivelse 'AN IVY Advice', for at høre tankerne bag konceptet og ikke mindst få et indblik i hans eget univers. 

Foto: Victor Jones 

Skjorte: Red Oxford Shirt // Slips: Dark Green Prepster Silk // Slipsenål: Engraved Silver Bar

D et gælder om at have en uniform, man kan søge ly i, når vinden blæser en om ørene. Og så skal du værne om din stamcafé og gøre litterære helte til gode bekendte. Dette er blot nogle af de velmenende og inspirerende råd, Jeppe Bentzen har delt ud i vores faste koncept AN IVY Advice gennem de seneste måneder.

Forud for de næste Advices besluttede vi os for at tage en snak med den velskrivende og ikke mindst velklædte mand, for at få sat et par ord på grundtankerne bag AN IVY Advice-koncepet, og hvorfor han mener, at faste holdepunkter er så essentielle.  

Du er manden med pennen og idémanden bag vores AN IVY Advice koncept. Det skal vi snakke mere om. Men kan du ikke indlede med at fortælle, hvem er Jeppe Bentzen i det hele taget er? 

"En realistisk romantiker – hvilket i sagens natur er en kompliceret tilstand. Jeg forsøger at tøjle den ved at finde huller i tilværelsens mønster, hvor jeg kan gøre det, jeg dagdrømmer om, og samtidig leve af og med det. På et tidspunkt bliver det at sidde ved vinduet i en lejlighed i Rom og skrive skønlitteratur, men der er vi ikke endnu. Jeg er retoriker in spe, rådgiver og, mest af alt, skribent. Og nyslået podcastvært, faktisk."

Tak for den introduktion. Lad os så vende tilbage til Advice. For hvad er dine grundtanker bag konceptet? 

"Man tager fejl, hvis man tror at slipsets elegance slutter med knuden. For mig er det en del af – ja, jeg har dårligt lyst til at ordet i min mund, men – en livsstil (et frygteligt begreb, der er opfundet af sådan nogle knipsende benene-på-bordet-i-mødelokalet-fyre som mig). Slipset repræsenterer i sin enkelhed mange symboler og knytter sig til en respektfuld adfærd, en levevis, et sæt kulturelle præferencer, tidsløse dyder etcetera. Du kan se en vis livskraft i øjnene på en mand, der bærer et slips stilfuldt; velklædt, ikke udklædt.

Med en AN IVY Advice sætter jeg ord på nogle af symboler, jeg forbinder med slipsets univers, uden at lave stramme regelsæt. Jeg forsøger at skrive artiklerne, så de sætter en tankerække i gang hos læseren. Jeg vil reflektere, ikke diktere".

Slips: Brown Prince Wool Prince // Halstørklæde: Grey Striped Wool Scarf

Grundlæggende for dine fire første Advices har været, at man skal have nogle faste holdepunkter i sit liv – både med uniformen, stamcaféen osv. Hvorfor er det så vigtigt for dig og alle andre?

"Flere læsere skrev til mig og var glade for beskrivelsen af den personlige uniform som et sted at søge ly, når det blæser dig om ørene. Lad mig gengive den som mit svar. Den personlige uniform, pålidelig og tidsløs, kan – ligesom en stamcafé – bidrage til en fornemmelse af kontrol.

Og varme til at styrke sig på, ikke mindst. Vores tidsånd er jo kuldskær, og mange vil have godt af en rustning med hvilken man bedre kan tøjle dagens uforudsete hug fra siden. Tillad mig at citere Søren Ulrik Thomsen her: “Man skal nære mistro til dem, der længes efter den gamle verden - men frygte dem, der vil en helt ny”".

I AN IVY Advice #3 skriver du netop om uniformen. Hvad er din personlige uniform? 

"Jeg har gået til eksamen og været til jobsamtale i den samme mundering siden 8. klasse: Chelsea boots, uldbukser, en hvid oxford og strik i fin merinould. I dag bærer jeg ofte en blazer i tweed og et elegant slips til."

Slips: Dark Green Wool Tie // Skjorte: The Chambray Shirt // Slipsenål: Black Striped Silver Bar // Pocket Square: Navy  Borders

Hvad med din stamcafé? Du skriver godt nok, at du ikke vil røbe den i seneste Advice. Men måske kan vi være så heldige, at du vil løfte sløret alligevel?

"Jeg har en lille håndfuld. Udfaldet afhænger af tid på dagen og hvorvidt jeg skal sidde med pen og papir eller ej. Prolog Coffee Bar har været mit foretrukne siden de åbnede - hvis man tror, enhver med et forklæde kan skænke den samme espresso, skal man opleve Jonas eller Sebastian modbevise det.

Mit frankofile jeg er for tiden meget glad for Les Voyageurs i Holbergsgade, der er hævet over tid og sted. Når Ida er på arbejde, spiller de den bedste playliste i byen. Er jeg krydset Dronning Louises Bro, er det Depanneur, som serverer en ærlig espresso til en 20’er, og det er selvsagt ikke dén alene, man kommer for, men derimod stemningen, magasinerne og den usammenhængende men indbydende sammensætning af småretter og snacks, de tilbyder."

Skjorte: Red Oxford Shirt // Slips: Dark Green Prepster Silk // Slipsenål: Engraved Silver Bar

Optur. Lad os runde af med en teaser for, hvad vi kan forvente i de næste Advices fra dig? 

"Mere upraktisk og bedaget gøren og laden. Indbakken er åben, hvis der er uberørte områder, der trænger til en løftet pegefinger!"

Du kan læse de første fire AN IVY Advices herunder. 

Læs også: #1: Umage er en dyd, der ikke går af mode
Læs også: #2: Litteraturens helte hjælper kun dem, de har mødt
Læs også: #3: Har du ikke en uniform endnu?
Læs også: #4: Få dig et hjem på farten   

Relevante produkter