Jesper Buch Designer Egen Kollektion

Jesper Buch er en simpel mand, og det skal hans valg af slips symbolisere. I samarbejde med iværksætterikonet – og vores investor – har vi designet tre smalle, tidløse og alsidige slips med subtile detaljer i de essentielle colorways mørkeblå, grå og sort.

Foto: Daniel Overbeck I Video: Alexander Weng I Tekst: Alexander Gram

I værksætterikonet, løven og vores kære investor, Jesper Buch, er en simpel mand. Det er et mantra, som præger hans livsfilosofi til fulde, og det er  ligeledes essensen, når det kommer til hans personlige stil, hvor uniformen som regel består af mørke bukser, hvide skjorter, en mørk jakke eller vest, og det ensfarvede, smalle slips

Netop derfor blev simplicitet og minimalisme også omdrejningspunktet, da vi besluttede os for, at tiden var inde til et designsamarbejde for at tilføje endnu en dimension til vores partnerskab. Og nu er kollektionen endelig landet her på AN IVY. 

”Jeg synes grundlæggende, at man ser bedre ud, når man har et slips på. Og jeg sætter pris på at være velklædt. Det gælder også i en tid som nu, hvor de fleste arbejder hjemmefra og holder de fleste af deres møder over Zoom", fortæller Jesper Buch i forbindelse med lanceringen og fortsætter:

"Jeg er en simpel mand, og jeg kan godt lide simple ting. Derfor kan jeg også bedst lide, når mine slips er simple, og det kommer i den grad til udtryk i de tre slips, jeg har designet i samarbejde med drengene fra AN IVY”. 

Designsamarbejdet mellem AN IVY og Jesper Buch består af tre tidløse og essentielle slips – præcis som Jesper Buch foretrækker dem. Og de tilføjer en ny og underspillet dimension til AN IVYs designunivers. 

De tre slips kommer i henholdsvis en ensfarvet sort, navy og grå colorway, som kun brydes af et vævet løvemotiv i guldfarvet tråd på slipsets bagende, som symboliserer og hylder AN IVY og Jesper Buchs samarbejde, som netop blev etableret i iværksætterprogrammet Løvens Hule i starten af 2019. Her købte  Buch 25% af AN IVY.

"Jeg kan godt lide, når et slips kun har én enkelt farve, men så også har nogle små, skarpe detaljer, som er tilfældet i denne kollektion med løvemotivet på bagsiden. Og så skal mit slips helst være smalt”, forklarer Jesper Buch om sine nye slips.

Alle slips i kollektionen har således en bredde på fem centimeter, og de kommer ligeledes med AN IVYs klassiske signaturstiching og tipping i tricoloren på bagsiden, samt med løvemotivet, som kommer til syne som en underspillet detalje, hvis du lader dit slips bagende hænge løst, når du bærer det. 

”Det er en fornøjelse endelig at have lavet tre slips i præcis den simple og minimalistiske stil, som Jesper foretrækker at klæde sig i.", forklarer co-founder hos AN IVY, Alexander Gram. 

"Jesper er en konsekvent mand i alle livets facetter. Det er uanset om det kommer til hans investeringer, hvor han altid er med til at fremme den danske iværksætterånd med sin unikke støtte til mange spændende danske start-ups, eller når det kommer til hans personlige stil, hvor han har en meget uniformspræget tilgang til herregarderoben. Og jeg synes, at vores minikollektion cementerer den pointe og tilgang til fulde", siger Nikolaj Dylsing Olsen, Co-Founder hos AN IVY. 

De tre Jesper Buch x AN IVY-slips er netop landet, og du kan finde dem her på siden i et eksklusivt og limiteret oplag så længe lager haves.

Læs også: Mød stilguruen Mathias le Févre

Relevante produkter