Founders Note: Gør Ting For Din Egen Skyld

Ja, vi er på mange måder i en mærkelig tid. Men betyder det, at vi skal stoppe med at gøre ting for os selv? Ikke hvis du spørger os. Co-founder Nikolaj Dylsing fortæller, hvorfor han fortsat bruger tid på at klæde sig på i skjorte og slips hver eneste morgen. 

E n aften for en uges tid siden, blev jeg af en ven spurgt: ”Hvor mange mennesker har du set og snakket med i dag?” Et spørgsmål jeg ikke ligefrem hører hver dag, hvilket gjorde mig en anelse forvirret. Hurtigt gennemgik jeg min egen dag, og kunne konstatere, at jeg, foruden min partner Alexander, GLS-manden, der hver dag henter dagens web shop ordrer, og den venlige dame, der tog imod bestillingen og herefter rakte mig sandwich nr. 62, ikke havde brugt mere tid sammen med andre, end hvad det tog at cykle forbi gående og andre cyklister. ”Hvorfor?” spurgte jeg. ”Jeg forstår bare ikke, hvorfor du så har det tøj på. Det har jo taget tid.” Jeg svarede tilbage, at det jo bare var sådan, jeg godt kan lide at gå klædt, og at det trods alt er en del af mit job.

Siden det spørgsmål, har jeg hver morgen tænkt, hvorfor det er, at jeg står og gør hvad jeg gør. Stryger en skjorte. Overvejer hvilket jakkesæt eller kombination af bukser og blazer, jeg skal have på i dag. Vælger dagens slips (måske den sværeste beslutning hver morgen) og binder det om halsen. Og slutteligt, renser – hvis nødvendigt - mine loafers, inden jeg hopper ud af døren og op på cyklen mod kontoret. Særligt på de dage, hvor netop kontoret – en kælder på Nansensgade - og Alexander reelt set er det eneste, jeg ser. Og det eneste, der ser tilbage på mig. Ingen ville reelt set bemærke, hvis jeg arbejdede i et par jeans og en hættetrøje fra den lille slipsehøjborg i Nansensgade. Og ja, det ville spare mig tid hver eneste morgen.

At tage de nemme valg ligger bare ikke naturligt til mig. Jeg har absolut intet imod at bruge tid på ting, som gør en forskel for mig og mit velvære. Jeg kan godt lide at gøre noget ud af små hverdagsting. Og min påklædning er i høj grad medvirkende til, at jeg har det godt. Derfor nyder jeg at bruge tid på dette hver morgen. Ligesom jeg eksempelvis også gør med min morgenkaffe. Her bruger jeg gerne 5-10 minutter hver morgen, på at brygge kaffe over min Kalita Wave. På trods af, at Nespresso maskinen står lige ved siden af, og ville lave kaffe til mig på et splitsekund. Kaffen fra en Kalita Wave smager bare bedre, synes jeg. Ligesom jeg synes, at jeg ser pænere ud i skjorte og slips end jeg gør i en hættetrøje.

Mit morgenritual består. Også i disse foranderlige og skøre tider. Faktisk; særligt i disse tider. Imens alt er forandret omkring os, og hvor måden vi lever på, er blevet radikalt anderledes, nyder jeg at kunne holde fast i mine små ting. På en eller anden skør måde får det mig ind i min zone, som gør, at jeg er klar til at tage dagens udfordringer på mig.

Det fik mig så til at tænke, hvad den bagvedliggende tanke var, da min kammerat spurgte mig om det. Det var åbenlyst, at det handlede om, at vi går klædt som vi gør for andre mennesker. Eller rettere når vi bliver set af andre. Fordi hvorfor gå pænt klædt, hvis ingen ser det? Tillad mig at være uenig. Selvfølgelig synes jeg, at det er skønt, når folk ser og komplimenterer måden, jeg går klædt på. Noget som vel er basic menneskelig psykologi. Men eventuelle beskuere og komplimenter er ikke grunden til, at jeg går klædt, som jeg gør. Jeg gør det heller ikke for at tage et billede og uploade på min Instagram-profil. Noget som jeg faktisk alt for sjældent gør brug af. Nej, jeg går velklædt – i mine øjne - for min egen skyld. Fordi jeg oprigtigt interesserer mig for pæne ting og flot tøj. Og fordi, at det føles godt. Kald det bare overfladisk, I guess. Men det gør min dag bedre. Det får mig til at føle mig godt tilpas. Jeg er ikke tilpas i en hættetrøje. Jeg føler ikke, at jeg er mig. Men jeg har det godt med skjorte, slips og blazer. Og når jeg har det godt, så kan jeg udmærke mig i mit liv. ”If you look good, you feel good. If you feel good, you play good,” som den amerikanske legende Deion Sanders engang sagde.

Jeg skrev det meste af dette ’founders note’ en random aften, hvor fingrene kløede uden nogle egentlig tanker omkring det. Det var egentlig bare for mig selv. Det læste jeg så igennem et par dage senere og tænkte over, hvorfor jeg overhovedet brugte tid på at skrive dette. Hvad er mit budskab her?

Her er, hvad jeg er kommet frem til: Jeg tror på, at det er særligt vigtigt i disse tider at bruge tid på det, som gør, at du har det godt. Hvor småt og ubetydeligt det end kan virke for andre. At finde små glæder i ting, vi gør hver eneste dag, er for mig magisk. Nej, vi skal ikke ind på kontoret for at arbejde sammen med vores kollegaer. Nej, vi kan ikke rigtig rejse nogle steder hen. Nej, vi kan ikke have sene aftener på restauranter og barer med gode venner. Nej, vi må ikke gå ind og bestille en kop kaffe uden mundbind på. Der er mange ting, som ikke er, som vi drømmer om lige nu. Men det betyder ikke, at vi skal stoppe med at gå op i ting. Eller gå de ekstra skridt i hverdagen. Om det så er at overraske kollegaerne ved at troppe op under dagens Zoom-møde i dit flotteste jakkesæt og slips (eller gøre det selvom, der ingen zoom-møder er) eller noget helt andet. Gør det for din egen skyld. Ikke for andres. Og slet ikke for Instagram.

Jeg bliver ved med at bruge tid om morgenen på min kaffe og på at sammensætte dagens sæt. Særligt fordi, at vi tror på vigtigheden i at gå ekstraordinært godt klædt. Det gør en forskel. Også i disse tider. Mere i disse tider. Gør små øjeblikke store.