FEM DETALJER, DER GØR DIT KONTORLOOK ENDNU SKARPERE
Når det kommer til det klassiske kontorlook, som ofte består af grå og navy jakkesæt, er det de små detaljer i dit look, der gør den store forskel for din samlede fremtoning. Derfor har vi samlet 5 detaljer og stylingtips, der kan tage dit kontorlook til nye højder.
Foto: Victor Jones
K
igger man ud i det danske og internationale kontorlandskab, kommer man ikke udenom, at jakkesæt i blålige og grålige toner er den altoverskyggende dresscode, når det handler om mændenes påklædning. Og det er med god grund. For de klassiske jakkesæt i nuancer af grå og navy er nogle af de mest klædelige hjørnesten i herregarderoben, og samtidig har de begge en seriøsitet forbundet med sig, der gør dem så oplagte at bære i et businessøjemed.
Men uanset om det er dresscoden på dit arbejde der dikterer det, eller det blot er fordi, du har det bedst i den vante grå eller navy uniform, når du møder ind på kontoret fra mandag til fredag, så har du stadig rig mulighed for at give kant og finesse til dit look. For når det kommer til herregarderoben – og i særdeleshed de klassiske jakkesæt, som vi kalder kontoruniformen – så er det de små detaljer, som gør den afgørende forskel for dit look og hele din fremtoning.
For at slå et slag for vigtigheden af de små detaljer, har vi samlet fem items og stiltips fra vores kollektion, som kan tage dit kontorlook til det næste niveau på et splitsekund.
Den diskrete detalje: Bær dit slips med en slipsenål
Slipsenålen er prikken over i’et og den perfekte partner, når du bærer et slips. Om end det kan virke som en lille, diskret detalje, så gør den en kæmpe forskel for dit samlede look. Og vigtigst af alt, så er slipsenålen et symbol for, at du har styr på selv de helt små detaljer, når det kommer herregarderoben.
Slipsenålen kommer i mange forskellige designs og bredder, som du kan læse meget mere om i vores store guide HER. Men skal du kun have én slipsenål i garderoben, anbefaler vi, at du går for et kort, sølvfarvet design. Og husk altid at placere den mellem 3 og 4 knap fra oven på din skjorte.
En pocket square er blazerens bedste ven
Vil du give hele dit jakkesætslook et løft på et splitsekund? Så er en pocket square i blazerens brystlomme vejen frem. Igen er det et item, som viser, at du har styr på de helt små og klassiske detaljer fra herregarderoben. Og selvom du eksempelvis er klædt i navy jakkesæt de fleste af ugens dage, så kan forskellige pocket squares være med til at give sættet et nyt look hver gang, hvis du formår at variere kludens farver, mønstrer og teksturer.
Men hvordan skal man så folde den lille klud? Her er der faktisk dømt fri leg, ligesom der også er dømt fri leg, når det kommer til æstetikken og designet på din pocket square. Det kan du læse meget mere om HER. Sørg dog altid for at have en hvid pocket square i garderoben. Den kan bæres med alt – og den ser lige cool ud hver gang.
Skab en stilsikker og tidløs rotation af sokker
Et godt udvalg af sokker er et væsentligt fundament i herregarderoben. Og når det kommer til sokker, er vores mantra, at man skal stole på klassikerne. De skal hverken være designet med mønstre eller iøjnefaldende farver, men derimod skal de altid være produceret ekstra god kvalitet, så de kan stå distancen over tid.
Tilføjer du et udvalg af ribstrømper til din garderobe i paletten navy, sort og grå, er du sikker på, at du altid har en rotation af tidløse sokker, som både komplementerer alle dine klassiske jakkesæt, men som samtidig også er så stilfulde, at du med god samvittighed kan lade dine bukser stumpe en smule, hvis du foretrækker det look – også på kontoret.
Det detaljerige bælte
Et bælte er først og fremmest et praktisk item, men det kan også være med til at løfte dit look til nye højder. Det er vores grynede læderbælter et tydeligt eksempel på. Alle vores læderbælter er designet til at være tidløse klassikere i din garderobe, men samtidig differentierer de sig fra de ofte kedelige læderbælter på markedet takket være de runde spænder og den detaljerige struktur i læderet. Og med et bredt udvalg at farver som sort, brun, grå og navy, har vi samtidig gjort det muligt for dig at bruge bæltet som et stylinggreb til at give netop den ekstra finesse til kontorlooket.
Alle bælter er i øvrigt produceret i Como, Italien, på en fabrik, der har en lang og traditionsrig historie bag sig.
Den ikoniske Oxford skjorte
Selv med en Oxford skjorte har du faktisk mulighed for at skille dig ud i kontorlandskabet og tilføje ekstra stilfulde detaljer til dit look. Oxford skjorten med button down kraven er en sand klassiker i Ivy League-universet, som vi holder så meget af hos AN IVY, og det er samtidig det måske allermest essentielle item i herregarderoben. Hvorfor? Både fordi skjorten er så tilpas stilsikker, at den kan bæres under dit jakkesæt. Det gjorde en af verdens mest velklædte mænd nogensinde, John F. Kennedy, til perfektion. Men samtidig er den også så tilpas afslappet, at du sågar kan style den med dine shorts og et par canvassko på de varme sommerdage, når du checker ud af kontoret.
Alle vores oxford skjorter kommer uden synlige logoer og med en ekstra lang krave, som igen er et symbol for de underspillede men skarpe detaljer.
Læs også: De fem bedste slips til kontoret