EN UNG MANDS TANKER: MR. SIMON KOPPEL

En ung mand, som jagter lykken og gør alt hvad han kan for at nå sine drømme. Mød Simon Koppel – en ung mand, som har de mest interessante, men også udfordrende år af sit liv foran sig

 

Alle billeder er taget af Victor Jones. Grønne fløjsbukser og navy blazer i uld er fra Oscar Jacobson, mens den brune blazer er fra AT.P.CO og kan shoppes i Zander Roskilde

Du har netop afsluttet gymnasiet, Simon. Hvad er dine planer for fremtiden? 

I mine tre år på Rysensteen Gymnasium var det mine personlige mål, der drev mig i skole. Den 20. juni klokken 13.00 gav min mor mig studenterhuen på. Straks efter fyldtes mit hoved med tanker om, hvad der nu skulle ske. Jeg er vant til at have en række forskellige projekter kørende på samme tid, så indenfor en uge havde jeg tilmeldt mig et halvmarathon, bestilt en envejsbillet til Paris og fået et fuldtidsjob hos en arkitekt, så jeg kunne betale min nye lejlighed på Vesterbro. Det er min plan at læse psykologi indenfor de næste par år. 

 

 

Unge har mange drømme – især i din alder og situation. Hvad er din drøm i forhold til din karriere, oplevelser og livet helt generelt? 

Mit sabbatår har givet mig meget mere frihed i forhold til at forme mit eget liv. I øjeblikket er jeg i gang med at forme mit liv efter et råd, jeg har fået af min far – et råd, som han allerede gav mig, da jeg var helt ung: "Du skal gøre, hvad der gør dig glad".

Omend rådet kan virke en smule gammelt, klichéagtig og som et vaskeægte forældreråd, så kan det være med til at besvare livets store spørgsmål: “Hvad er meningen med livet?”. Jeg tror, at hvis du ikke stræber for lykke i dit liv, så kan du hurtigt blive forvirret omkring. Det er i hvert fald min erfaring. 

 

 

Nu kender vi dig lidt, og vi ved, at du klarede dig godt – okay, ekstremt godt – på gymnasiet. Hvordan det? Hårdt arbejde? Talent? 

Hvis du spøger mig, så er alle i stand til at klare sig godt i skolen – i hvert fald folkeskolen. Jeg ved, at litterær know-how ikke er en fællesnævner for alle. Men i Danmark er vi enormt heldige, fordi vi har de optimale betingelser for at blive gode. Derfor synes jeg, at det er ren dovenskab, hvis du ikke tager skolen seriøst.

Jeg kan huske, at Michael Laudrup engang sagde, at kun 35 % er talent – resten er hårdt arbejde. Hvis du vil have gode karakterer eller på førsteholdet i hvilken som helst sportsgren, kræver det disciplin, lyst og viljestyrke for at opnå det. Og jeg tror, at dette er gennemgående for alle aspekter i livet.

 

 

Din favoritprofil på Instagram lige nu er….. 

@asaprocky. Lige nu er jeg fuldstændig besat af hans profil. Hele hans profil er nærmest et maleri, som forener serier af forskellige billeder. Jeg har netop læst, at han har mistet en masse følgere på grund af hans nye stil, men det gør det bare endnu mere cool. 

 

 

Hvad er dine favoritspots i København? 

Værnedamsvej er et af mine favoritsteder på Vesterbro. Ingen andre steder i København er på samme måde i stand til at skabe så unik en Parisisk atmosfære. Det tager mig tilbage til Marais-området, tæt på Rue de Rosiers. Granola må være frontfiguren for den gode og hyggelige franske følelse på Vesterbro. Lige nu dater jeg også en, som snakker flydende fransk, hvilket betyder, at jeg føler mig allerbedst tilpas, når hun bestiler min cappucino med dobbeltshot. 

Hvis jeg skal drikke en øl eller vin, så foretrækker jeg Kødbyen. Efter renovationen af de gamle slagtehuse, har turister og hipstere nok ødelagt den rå følelse som stedet havde tidligere. Men i løbet af årene har jeg lært at omfavne diversiteten i København, hvilket gør København til så fantastisk en by. 

Et andet af mine favoritsteder er Blågårdsgade. Det har den her Nørrebro-følelse, som jeg virkelig sætter pris på. De største øl kan købes på min fætters arbejdsplads, Badestuen. 

Den anden dag spiste jeg aftensmad på mit tag, hvilket bestemt også er et af mine favoritsteder i København. Det er her, jeg solbader, ser solnedgang og tager en lur i ny og næ. Det tag er mirakuløst nok mit helt eget, så jeg holder adressen for mig selv. I hvert fald for nu.