En neckerchief løfter omgående dit look til nye højder

Få items i herregarderoben kan tilføre samme power til et look, som en neckerchief kan. Men hvad gør den lille silke- eller bomuldsklud så speciel, og hvordan kan den styles? Vi guider i forbindelse med vores lancering af The Floral Capsule Collection. 

Tekst: Alexander Gram
Foto: Jon Grossert

T yler, the Creator og Rami Malek elsker at binde den lille silkeklud om halsen, hos det hypede sport-luxe brand Casablanca er den deres raffinerede signatur, og så længe jeg kan huske har min sorte neckerchief med signaturprint fra Hermés haft en fremtrædende rolle i min personlige garderobe. For den lille klud, der typisk kommer i silke eller bomuld, kan noget helt særligt, når man skruer et look sammen, og det er derfor heller ikke så overraskende, at neckerchiefen endelig er en af AW21-sæsonens helt store tendenser i herremoden.

GQ's britiske stilskribent og -redaktør Teo Van Den Broeke skal for eksempel kun bruge én linje i en artikel på deres web fra foråret til at indkapsle, hvad der gør den umiddelbart lille detalje så unik og relevant:

"The neckerchief is (red.) a surefire way to lift a pedestrian outfit into the realms of something more special".

Udover at den øjeblikkeligt kan løfte dit look til nye højder, som Mr. Broke påpeger, så kan den også bæres uanset om du er klædt dit flotteste jakkesæt eller i en t-shirt og jeans. Ikke mange items kan tilskrives samme alsidighed som en neckerchief. Og så er det i øvrigt en detalje, som har været alt for undervurderet i herregarderoben, alt for længe, hvis du spørger mig.

I et nyt drop her hos AN IVY, som illustrator Clara Selina Bach har skabt motiverne til, har vi lanceret fire nye neckerchiefs i silke/bomuldskvalitteter, som lægger sig i forlængelse af sidste års collab med ur-eksperten Kristian Haagen. Og motiverne samt de dristige farvevalg giver kludene så mange flotte og iøjnefaldende detaljer, at de allerede ved første øjekast manifesterer Teo Van Den Broekes så beskrivelse af den lille klud. 

“Jeg har gjort meget ud af at skabe motiver og kompositioner, hvor der sker meget farvemæssigt, så man kan få forskellige udtryk og farver ud af sin pocket square el. neckerchief alt efter hvordan den foldes, puttes i lommen, bindes om halsen eller i håret. På den måde passer ét tørklæde til flere looks og farvekombinationer", fortæller hun. 

Indtil videre har jeg da også selv brugt mine fra kollektionen med Clara Selina Bach sammen med både Oxford skjorte og jakkesæt, men også helt monokrome looks med sort t-shirt, blå jakkesætsbukser og loafers – og jeg har både foldet dem helt stramt og klassisk, men også som en trekant i bedste The Row-stil, så de flotte motiver er kommet ekstra meget til syne på mine skuldre.

Omend neckerchiefen er min absolutte favoritdetalje, og at den trender i herremoden lige nu, så er det også stadig et item, som tillægges nogle konnotationer, som har hængt ved i årtier. Det beskriver Martin Kongstad fremragende, der altid selv er (vel)klædt i charmeklud,  i det nye Euroman, hvor han er kåret som en af landet bedst klædte mænd: “Charmekluden er næsten et karikeret symbol på rigdom”.

Men for mig er neckerchiefen i 2021 i langt højere grad et symbol på god smag og en særlig sans for detaljen. Og jeg håber, at bevægelsen i modebilledet denne sæson vil få endnu flere til at inkorporere den stærke detalje i deres garderobe. Vi vil i hvert fald gøre vores for at skubbe looket fremad.   

Shop vores neckerchiefs HER

Læs også: The Floral Capsule Collection Lookbook: AN IVY & Clara Selina Bach 

Relevante produkter