Dad Caps er sommerens accessory

Vores første kollektion af preppy dad caps er endelig landet. Det perfekte sommeritem, hvis du spørger os! Vi tog til Aarhus for at lade en af Danmarks bedst klædte mænd, Kristian Brandt, vise, hvordan kasketten kan styles med tydelige Ivy League-referencer denne sommer.     

Foto: Alexander Gram / Model: Kristian Brandt

T idligere på ugen kunne vi præsentere vores første kollektion af preppy dad caps. En kollektion, som er inspireret af vintage baseball-caps og ikke mindst den afslappede dresscode hos de velklædte amerikanske Ivy League-studerende i 60’erne, som du måske husker fra Teruyoshi Hayashida ikoniske bog 'Take Ivy' fra 1965. Her var lyse slacks, oxford skjorter, crewnecks med print, harrington jakker, blazere i hopsack-materialet, stribede slips, loafers og altså caps alt sammen en del af den udødelige hverdagsuniform.

Selvom Ivy League-referencerne, som nævnes herover, altid har gennemsyret vores dna hos AN IVY, så du måske i AN IVY Talks Episode 7, hvordan vi er dykket mere og mere ind i kernen af preppy-universet igen – og det var netop katalysatoren, der fik os til at kaste os over en ny produktkategori: Dad caps. 

"Kasketten med den bløde og lave silhuet, samt den bøjede skygge er jo først og fremmest ikonisk i herregarderoben. Og så er den ikke mindst noget, som du kan kæde sammen med det afslappede Ivy League-inspirerede look, som er kernen i alt, hvad vi laver hos AN IVY", fortæller co-founder, Alexander Gram og fortsætter: 

"Den var en fast del af Ivy Leaguernes uniform på de amerikanske universiteter i 60'erne, den så cool ud på Jerry Seinfeld og din far i 90'erne, og i dag er den ligeledes et go-to item for mange af de japanske stilpersonligheder, vi lader os inspirere meget af, når de fortolker det preppy look på en moderne og tidssvarende måde", afslutter Alexander og fremhæver en stilprofil som Sakutty fra United Arrows And Sons. 

Den første kollektion af dad caps består af fire forskellige colorways, som alle er designet med IVY-inspirerede broderier. Her giver vi blandt andet vores bud på en figur iklædt en OG preppy uniform, vi bruger den klassiske JFK-prep gule/blå farvekombination på fløjskasketten, mens den hvide cap er inspireret af et af de mest ikoniske Ivy League-universiteter, nemlig Yale. 

I forbindelse med lanceringen af vores første dad caps, tog vi til Aarhus for at dokumentere, hvordan en af Danmarks bedst klædte mænd, Kristian Brandt, styler kasketten ind i et preppy univers.

Og den gode Kristian Brandt cementerer bedre end nogen anden, hvordan en dad cap fungerer som prikken over i'et, når det kommer til at give sit look en afslappet kant, når han bærer den med slipset, oxford skjorten, penny loafers og de højtaljede bukser. 

Vores preppy dad caps er de ultimative preppy sommeritems, hvis du spørger os – og det er uanset om du styler din cap med club blazer, slacks og stribet slips, eller med en åbenstående button-down skjorte og badeshorts, når du rammer stranden denne sommer. 

Lad dig inspirere af vores editorial herover, og shop caps HER

Læs også: AN IVY Talks 7 – Om sko og sneakers