AN IVY-Teamets Egne Julegaveønsker

Fra bæredygtigt sengetøj til pastelfarvet spejl, litteratur, tennisgear og ønsker fra egen AN IVY-kollektion. Nikolaj Dylsing og Alexander Gram deler i denne uges 'The Ivy Post' deres personlige ønsker fra årets ønskeseddel. 

M ed kun få dage til juleaften er det igen blevet tid til at slå et slag for årets julegaveønsker. For måske mangler du stadig den sidste inspiration til last minute-gaven, eller også er det netop i år, at du skal forkæle dig selv lidt ekstra med en ekstra god julegave?

Uanset anledningen har vi fået de to AN IVY-founders, Nikolaj Dylsing og Alexander Gram, til at pege på nogle af deres største ønsker fra årets personlige ønskeseddel. Samtidig har de begge håndplukket items fra den aktuelle AN IVY kollektion, som de endnu ikke har fået hjem i deres egen garderobe, men som de kommer til at forære sig selv denne jul. 

Tekla Sengesæt (ND)

Søvn er vigtigt. Særligt når der er fart på i hverdagen. Og et godt og flot sengesæt gør det bare en anelse nemmere at forlade mails, Netflix og mails om aftenen. Striber er gode på slips, og de er mindst lige så gode som betræk over dynen og puden. Derfor håber jer, at dette smukke sæt fra Tekla ligger under træet i år. 

Shop her

Fleecesæt fra Les Deux (AG)

 

Ligeså meget som jeg elsker at trække i blazer og oxford skjorte om morgenen, ligeså travlt har jeg med at iklæde mig en mere afslappet uniform, når jeg kommer hjem fra arbejde. Derfor står dette råhvide fleecesæt fra vores Les Deux-venner højt på min ønskeseddel i år. Et cool og stilfuldt alternativ til det grå sweatsuit, der ellers har kronede dage lige nu. Jeg er især vild med rugby-kraven og materialevalget, der rammer samme urbane og afslappede vibe som eksempelvis New Yorker-brandet Aime Leon Dore.

Shop her

Gråt AN IVY Bælte i Ruskind (ND)

Et godt, sort læderbælte er utvivlsomt en af de mest essentielle items i herregarderoben. Men et bælte behøver ikke altid være klassisk og sort. Det ville vi indkapsle med vores seneste kollektion, hvor vi både designede bælter i preppy grosgrain og farvet ruskind. Og det grå bælte i ruskind, lavet i Como, skal langt om længe finde vej til min egen garderobe denne jul. Det oplagte item at sammensætte med det grå jakkesæt over juledagene. 

Shop her

'What I Talk About When I Talk About Running' af Haruki Murakami (AG)

I takt med at min passion for løbesporten bliver større og større, er min lyst til at læse Haruki Murakamis bog 'What I Talk About When I Talk About Running' også vokset markant. For har man interesse for løbesporten og ikke mindst det mentale aspekt, som løb bidrager med til hverdagen, så skulle Murkamis bog være et fantastisk bekendtskab. Murakami reflekterer både over, hvad løb har gjort ved hans liv og ikke mindst hans tilgang til litteraturen.

Shop her

Taittinger Comtes de Champagne 2008 (ND)

2008 er det nye vidunder-år i Champagne. En gængs anbefaling er derfor at købe op i denne årgang, gem det en del år - og høst så frugterne løbende. Comtes er en af mine favoritter, når det kommer til klassisk Champagne, og jeg er ærligt aldrig blevet skuffet af denne. Jeg har ikke smagt 08 endnu - men det håber jeg, at jeg kan efter juleaften. 

Shop her

Close Up And Private x AN IVY Plakat (AG)

Jeg har altid været tryllebundet af Sergei Sviatchenkos kunst – især collagen, som typisk kun består af to til tre fragmenter, som er placeret på en klar, farvet baggrund. Derfor er jeg også enormt stolt af, at Sergei Sviatchenko har lavet en eksklusiv plakat til vores kollektionssamarbejde. Her har Sergei Sviatchenko dekonstrueret udvalgte CUAP x AN IVY kampagnebilleder og brugt sine anerkendte LESS-principper til at skabe denne unikke plakat. Og med julen lige om hjørnet, har jeg vidst den oplagte anledning til at få den røde plakat hængt op på væggen derhjemme. 

Find den her

* Plakaten kan ikke købes separat, men følger med, når man køber et item fra Close Up And Private-kollektionen.

Nike Tennis Polo (ND)

 

Jeg begyndte for alvor at ramme en tennisrytme igen her i 2020. Og ifht. gear har min holdning altid været ‘pro gear - pro attitude’. Poloen er - sammen med de hvide sko - måske det vigtigste, når det kommer til dit look på tennisbanen. Denne Nike Polo rammer den helt rette vintage vibe, og vil naturligvis hjælpe med at løfte dit tennisniveau til nye højder. Hvorfor ellers gå op i gear? 

Shop her

Spejl fra Gustaf Westman (AG) 

 

 

Den svenske designer Gustaf Westman er blevet lidt af et fænomen på Instagram. Med sit pastelfarvede univers og kurvede formsprog har Westmans it-spejle og små sideborde været allestedsnærværende i stuerne hos mange profiler, jeg følger på det sociale medie. Og især det lille spejl fra svenskeren står højt på min ønskeliste denne jul. Jeg er netop flyttet til en ny, større lejlighed, og spejlet vil være det perfekte add-on til mit ene hjørne i stuen sammen med min sorte Wassily Chair.

Pris på forespørgsel her

Black Grenadine Tie (AG)

 

  

Selvom nytårsaften kommer til at blive en kende anderledes i år, så skal vi stadig fastholde traditionen om at gå ekstra velklædt ind i det nye år. Og i år overvejer jeg på det kraftigste at iklæde mig et slips frem for den sorte selvbinder, der ellers har været en fast del af min uniform de seneste mange nytåraftener. Og skal slipset være sort og klassisk på årets sidste aften, så skal det selvfølgelig være i den absolut lækreste metervare. Derfor kommer jeg til at forære mig selv vores italienske grenadine slips i sort til jul. 

Shop her

Læs også: 6 stiltips til vintergarderoben