AN IVY-TEAMETS EGEN VINTERSTIL

Har du nogensinde tænkt på, hvordan vi i AN IVY bærer vores egne slips denne vinter? Her viser vi, hvordan vi mikser uldslips med lette scarves, slipsenåle og huer. Det her er vores vinterstil.

 

Alle billeder af Victor Jones

Det her er en personlig hilsen fra AN IVY-teamet. Vi, Alexander og Nikolaj, er for en sjælden gangs skyld foran linsen og ikke bag den. Vi teamede op med vores gode ven og fotograf, Victor Jones, for at vise vores egen vinterstil. 

Vi klæder os i uldne slips, huer, skarpe frakker og meget mere. Der er mange tanker og idéer bag disse looks. Derfor vil vi prøve at breake det ned og udpege nogle af vores vinterfarvoritter. 

 

 

Frakkerne 

En af vores favoritting ved vinteren er, at man kan trække i en frakke. Med den har man så mange forskellige muligheder. Der er den klassiske dobbeltradede, den ternede, men du kan også give den lidt ekstra gas med en farvet frakke. Det er faktisk ret nemt at dresse op, hvis du har en cool frakke på, fordi den fungerer til det meste i garderoben. Ja, selv på de afslappede dage, hvor du bare vil have en hoodie under. 

 

 

Chelsea støvler  

Vi har tit pointeret, at Chelsea støvler er en af absolut bedste styles at sætte til sit jakkesæt. Men de er mindst ligeså relevante, hvis du iklæder dig et par jeans eller et par uldne jakkesætsbukser. 

 

 

Uldslips 

Vi synes, at det er vigtigt at klæde sig på efter sæsonen. Det er også tilfældet med slips. Slips i hør er forbeholdt sommeren, mens slips i uld er til vinteren. Dine helårsjakkesæt vil med det samme blive mere vinter-agtige, hvis du for eksempel mikser dem med et uldslips. Og her er det grå slips en essential. Hvis du ikke allerede har et, bør du helt sikkert overveje at få det. Alsidigheden er unik og dit look vil være on point, hver gang du tager det på. 

 

 

Huen 

Det gælder også om at være praktisk, når man klæder sig på. Når temperaturen falder, har du brug for nogle items, der holder dig varm. Huen er en af de elementer, vi foretrækker. Vi er især fortalere for huer, som har et mere kantet look, fordi det kan være en fin kontrast til det mere formelle look. 

 

 

Tern

Måske den største tendens denne vinter. Og det er virkelig en tendens, vi har taget til os. Alexander rocker en af sine favoritfrakker i tern på dette billede. Og hvis du ser godt efter, kan du se, at han mikser tern med striber. Under den ternede frakke bærer han en stribet skjorter og stribet slips – og de kontrastfyldte mønstre står skarpt til hinanden. Hvem sagde, at det altid behøver at være så klassisk og konventionelt? 

 

 

Shearlingjakken 

Frakken er ikke det eneste, du kan tage på, når det bliver koldt. Vi har igennem flere sæsoner inkorporeret shearling jakken i vores garderober. Den har en rock'n'rool feel over sig. For at skabe et harmonisk look, har Nikolaj sammensat den med et klassisk look bestående af sort, hvid og grå – og selvfølgelig vores slips i herringbone og med huen, som binder looket sammen.