AN IVY-teamets forårsstil – Fra dobbeltradet til workwear

Hvordan bærer AN IVY-teamet deres slips lige nu? I denne editorial giver Nikolaj og Alexander deres bud på personlig styling af slipset – og det cementerer igen, at den klassiske accessory kan styles enormt alsidigt. Følg med, når det handler om styling med alt fra dobbeltradede jakker til workwear.   

 

Foto: Victor Jones 
Location: Ascot Hotel Copenhagen

 

 

Dobbeltradet

D et er vist ingen hemmelighed, at vi elsker de dobbeltradede jakkesæt mere end nogensinde, og at de såkaldte power suits har en fremtrædende plads i vores garderober lige nu. Men når man styler sit dobbeltradede jakkesæt med en skjorte og et slips, så balancerer man også altid på en knivsæg, hvor man meget hurtigt kan komme til at fremstå meget formel.

 

Personligt kan vi derfor godt lide at dresse det dobbeltradede jakkesæt en kende ned (Læs: omend vi beundrer mænd, der mestrer det formelle look med dobbeltradede jakker, lædersko og silkeslips) . Og ja, den afslappede styling kan gribes an på flere måder.

Som når Nikolaj styler sit navy jakkesæt med et strikket slips som 'The Rugbee'. Det strikkede slips står nemlig som en tilpas afslappet kontrast til det formelle suit. 

 

 

Derudover får det dobbeltradede jakkesæt også en smule mere casualness over sig, når det kommer i en fløjlskvalitet. Og netop den mere afslappede metervare i form af fløjl, gør, at Alexander sagtens kan bære det sammen med silkeslipset 'The Italian Silk' uden at looket får et for formelt udtryk. 

Slutteligt sætter vi oftest vores dobbeltradede suits sammen med sneakers for igen at lade det formelle møde det mere afslappede. 

 

 

Workwear

Et slips behøver ikke altid være stylet med de traditionelle jakkesæt. Alexander styler ofte sine slips med workwear-inspirerede sæt. Det kan både være som det ternede jakkesæt ovenfor, der præges af tern og store utility-inspirerede lommer samt brede pasformer.  

 

 

Samtidig står hybriden mellem arbejds- og habitjakken – som ovenfor – også som en øjeblikkelig favorit og et skarpt alternativ til de mere traditionelle stylinger af slipset. Hybridjakken og slipset fungerer både med matchende bukser, eller blot med et par jakkesætsbukser eller jeans.

 

Smart Casual

At klæde sig Smart Casual, hvor der jongleres med elementer fra både den formelle og mere afslappede del af herregarderoben, er altid en sikker vinder. Som den afslappede cardigan med zipper, som styles med et silkeslips, ternede jakkesætsbukser og et par klassiske Converse Chuck 70's – en sneaker, der i vores optik er en af de absolut mest ikoniske sneakers nogensinde.

 

 

 

Bryd dine suits op

Vi slutter af med en af vores foretrukne måder at style slipset på, nemlig når vi mikser og matcher vores jakkesæt. Først og fremmest giver det et mere casual udtryk, men samtidig gør det også, at man får det maksimale ud af sin garderobe! 

Et godt sted at starte: miks og match de navy og grå jakkesæt. Det fungerer hver gang! 

 

Relevante produkter