AN IVY Curation Drop 2 Lookbook

Vi er glade for at introducere 2. drop, og ikke mindst byde velkommen til et nyt og meget ikonisk brand i vores afdeling AN IVY Curation. Et univers, hvor vi håndplukker key pieces fra brands, som har sat et aftryk på vores personlige stil de sidste mange år. 

 

BESØG AFDELINGEN HER. 

A fdelingen AN IVY Curation blev første gang introduceret i de tidligere sommermåneder i år. Med et afsæt i vores store passion for klassisk menswear fortolket på en tidsvarende måde teamede vi op med to af vores favoritbrands og lukkede dem indenfor i AN IVY-universet. Nu er 2. drop og AW21-kollektionerne så landet på Curation, og igen har vi håndplukket og kurateret vores absolutte favoritpieces fra kollektionerne.

Samtidig kan vi også byde velkommen til et nyt brand i afdelingen, som har sat et betydeligt præg på AN IVY-teamets respektive garderober og personlige stil de sidste mange år. Vi er stolte af at præsentere Gant og et udvalg af de bedste items fra den stærkeste kollektion, som det IVY League-ikoniske brand har designet i mange sæsoner.

 

Blandt nyhederne hos netop Gant finder man en række Varsity inspirerede styles, og fællesnævneren for deres designfilosofi lige nu er, at de har skruet ekstra meget op for de preppy koder i AW21-kollektionen og fortolket dem på en forfriskende og tidsvarende måde.

Bedste eksempel er det progressive take på en cricket sweater, som må siges at være en af hjørnestenene i den preppy garderobe. Denne style kommer i et unikt patchwork design med stribevis af overraskende detaljer og et boxy fit, som skaber en enorm god kontrast, hvis man for eksempel bærer den med smallere bukser og et par loafers, som Alexander har gjort på billedet ovenfor. 

 

Det kuraterede udvalg byder også på en kort uldfrakke i camel, som i vores øjne er ideel til overgangssæsonen. Bær den over et jakkesæt, hvis du vil give den klassiske uniform lidt afslappet kant, eller brug den sammen med en boxy striktrøje og jeans på mere casual dage. 

Blandt de andre højdepunkter fra Gants AW21-kollektion, som vi nøje har udvalgt, kan også nævnes en lang, sildebensmønstret uldfrakke, som er inspireret af en vintagefrakke fra 80'erne som Gants designere forelskede sig i (vi forstår hvorfor). Et par khaki chinos, hvor vi især gerne vil slå et slag for pasformen, som både er tilpas bred og højtaljet, samt den klassiske navy cardigan, som kommer med et oversize og detaljerigt G på brystet – igen skrues der op for Varsity-viben. 

 

Men det skal ikke bare handle om Gant. Vores svenske venner fra Oscar Jacobson har nemlig også introduceret en interessant kollektion denne sæson, hvor vi især lod os tryllebinde af deres afslappede hybridjakkesæt i fløjl. 

Derfor kan vi præsentere hele to colorways i henholdsvis navy og grøn. Jakken fungerer som en slags hybrid mellem en blazer og en mere klassisk overshirt – og den fungerer perfekt både med matchende bukser eller med nærmest alle andre bukser i din garderobe. Alsidigheden gør sig også gældende for bukserne, der nemt kan bæres med de fleste overdele. 

Sidst men ikke mindst er der også landet en ny variant loafers fra G.H. Bass. For mens penny loafer-silhuetten prægede første drop, så¨er det også muligt at trække tassel-silhuetten på fødderne nu. 

"Til denne sæson har vi skruet et virkelig stærkt kurateret udvalg af styles sammen, som både er enormt alsidige og nemme at mikse på kryds og tværs, så du kan få mest ud af din garderobe, ligesom de IVY League-inspirerede koder gennemsyrer selektionen", fortæller Alexander Gram & Nikolaj Dylsing om nyhederne. 

Kort sagt: Med AN IVY Curation er vores vision i endnu højere grad at gøre AN IVY.dk til en online menswear destination for mænd, der ønsker at klæde sig ekstraordinært godt på hver eneste dag.

Besøg AN IVY Curation HER og se flere lookbook billeder herunder. 

Hør mere om vores tanker med AN IVY Curation herunder i videoen, som vi lancerede i forbindelse med vores 1. drop. 

Læs også: Vi introducerer AN IVY Curation

Relevante produkter