7 Skarpe Nytårsoutfits, Der Får Dig Stilsikkert Ind I Det Nye År
Spring velklædt ind i det nye år. Vi giver 7 bud på, hvordan du kan fortolke de forskellige grene af eveningwear, der hører sig til på nytårsaften. Og vi lover, at der er looks til enhver smag.
Foto: Victor Jones
Model + styling: Alexander Gram
Kreativ: Magnus Kristoffersen, VJ, AG
Å
rets sidste dag nærmer sig med hastige skridt. Og den festlige dag indbyder til at trække i sit fineste puds. Og mens de traditionelle jakkesæt – eller bare et par chinos, en blazer og en skjorte – er forbeholdt årets resterende elleve måneder, er december og i særdeleshed nytårsaften den perfekte anledning til at sætte prikken over i'et på året med et killer look .
Når det kommer til eveningwear eller ligefrem black tie, som dresscoden på en nytårsaften lægger op til, er der adskillige skrevne og uskrevne regler. Regler, der måske ligefrem skræmmer mænd væk fra at prøve kræfter med de formelle klæder.
De seneste år har vi dog set en klar til tendens til et opbrud med de traditionsrige regler for eveningwear på såvel røde løbere som i artikler hos GQ og andre store medier – og nu er alt mere eller mindre tilladt, når det kommer til de formelle looks.
I anledning af nytårsaften har vi stylet syv forskellige outfits, der inkluderer alt fra de klassiske smokinglooks til de mere farverige og legesyge Jeff Goldblum-værdige outfits.
KLASSICISTEN
Bow Tie: Black Self Tie // Pocket Square: Solid White
Vil du kanalisere din indre James Bond, Michael Caine eller Frank Sinatra på årets sidste aften? Så gå for en fortolkning af den klassiske black tie uniformering. Intet bliver mere sofistikeret, maskulint og tidløst end med en sort smoking (vi er gået for en dobbeltradet af slagsen), en hvid lommeklud og en sort selvbinderbutterfly i silke om halsen.
Netop den sorte selvbinder er prikken over i'et i ethvert black tie-look, hvis du spørger os. For det klæder den formelle og historiske uniform, når butterflyen får det mere tilfældige og rodede udtryk, som er selvbinderens fornemmeste karakteristika.
Og hvad skal der så på fødderne? Sæt den sorte smoking sammen med et par sorte loafers eller derby-sko, der gerne må shine lidt. Eller gå for et mere rocket look, som Alexander har gjort med et par sorte støvler. Valget er dit.
DEN PREPPY SLJØFE
Bow Tie: Striped Oversized Bow Tie // Pocket Square: Green Borders
60'ernes preppy univers indkapsler æstetikken hos AN IVY, hvor regimentstribede slips altid er en fast bestandel i vores kollektioner. Og netop vores preppy dna lader sig heller ikke fornægte iblandt vores bow ties. Vi har designet en version i navy med grønne striber, der tilmed kommer i en oversize silhuet, så du er sikker på at sende et stilistisk statement på årets sidste aften. Brug den med en hvid klud med grøn kant for at skabe en rød tråd igennem hele looket.
Style endvidere butterfly og klud med en midnatsblå smoking for det formelle look, mens du også kan sætte de to nytårs-essentials sammen med et mere traditionelt suit og hvide sneakers, hvis du er på udkig efter et mere afslappet look, når nytårschampagnen skal skænkes op og kransekagen skal spises.
SLIPSET FUNGERER OGSÅ PÅ ÅRETS SIDSTE AFTEN
Slipset har bestemt også sin berettigelse på årets sidste aften. Når det er sagt, anbefaler vi, at du kigger mod slips, der sender et statement. Det er trods alt årets sidste dag og her må der gerne være lidt ekstra knald på looket. Sæt din lid til vores vintage ryttere eller kig mod andre farverige slips, som vil skabe en festlig kontrast til det mørke jakkesæt. Vil du gå kreativt til værks med din formelle beklædning? Så har du licens til at udfordre de klassiske eveningwear-konventioner. Gør det for eksempel med et balanceret mix af teksturer og mønstre. Har du en mørk fløjsblazer hængende i garderoben, så brug den med en ternet bow tie, en ternet klud, et par sorte bukser og et par sorte sko på fødderne. Den 31. december er synonym med extravagante outfits. Og extravagancen kan opnåes på mange måder. Den oplagte go to er at iklæde sig en smokingjakke i velour som stilikonet Mr. Tom Ford for længst har udødeliggjort og gjort til sin signatur på alskens røde løbere. Vi har sammensat den sorte velour blazer med en oversize bow tie, en sort/hvid polkaprikket klud og et par klassiske loafers med horsesbit spænde for at indkapsle essencen af det, vi synes ser ekstravagant ud. Skal det være ekstravagant og anderledes kan du selvfølgelig også binde den hvide selvbinder om halsen. En klassiker, som du både kan sætte sammen med din smoking, dit sorte suit eller med et navy, dobbeltradet suit, hvis du gerne vil bryde de klassiske regler en smule. Vil du i bedste Jeff Goldblum-stil skille dig ud? Så gør det med en farvet blazer, der vil agere blikfang så snart du træder ind blandt gæsterne i nytårselskabet. Falder valget på en farverig blazer, er det dog altid en god idé at holde den resterende del af dit look mere neutralt – på den måde går du ikke på kompromis med elegancen. Mix eksempelvis den farverige blazer med en navy bow tie og en hvid klud med en subtil navy kant. Har du i sinde at lade jakken hænge i skabet, så behøver det ikke udelukke butterflyen ellers slipset. Vil du skabe et mere afslappet, men stadig formelt nytårslook, er det bestemt anbefalelsesværdigt at trække i en hvid skjorte, sorte bukser og lade en sort butterfly eller et sort slips være aftenens detalje. Godt nytår! Slips: Vintage Rider // Skjorte: White Oxford Shirt // Pocket Square: Light Blue Borders
FLØJL OG TERN – LEG MED MØNSTRE OG TEKSTURER
Bow Tie: Chequered Bow Tie // Pocket Square: Black Checked Wool
DE EKSTRAVAGANTE
Bow Tie: Black Oversized Bow Tie // Pocket Square: Black Polka Pocket
Bow Tie: Black Oversized Bow Tie // Pocket Square: Black Polka Pocket
Bow Tie: White Self Tie // Pocket Square: Red Borders
SKIL DIG UD MED FARVEDE BLAZERE
Bow Tie: Navy Oversized Bow Tie // Pocket Square: Navy Borders
GÅ FOR SKJORTEN
Slips: Black Grey Timeless Silk // Bow Tie: Black Oversized Bow Tie