6 Stiltips Til Vintergarderoben

Fra caps i fløjl stylet med slips til farverige huer og hvide strømper i formalwear-universet. Vi guider til 6 stiltips fra vores aktuelle AW20-kollektion 'The Ivy Club', som du kan inkorporere i din vintergarderobe. 

Foto: Victor Jones

V interen er over os. Det betyder, at der både er kolde dage og festlige begivenheder som jul og nytår på programmet. Så hvilke stylingtips har vi særligt kigget mod op til denne sæson?

Det får du svaret på herunder, hvor vi har samlet seks aktuelle stiltips fra vores Winter 20/21 lookbook, som du kan tage med ind i sæsonen. Her slår vi blandt andet et slag for statement slips, hvide sokker og sporty neopreppy vibes. 

MIX CAP OG SLIPS I SAMME NUANCER

 

Siden vi etablerede AN IVY tilbage i 2013, har det været vores (måske vigtigste) mission at ruske rundt i slipsets klassiske og meget formelle konnotationer. For slipset kan nemt og ubesværet inkorporeres i den mere casual del af herregarderoben. Et tydeligt bevis på det, har du ovenfor. Giv dit look en sporty vibe denne vinter og sammensæt dit slips med en cap i samme farvetone – og gå gerne for tunge materialer som fløjl og uld. Det er cool, casual og neo-prep. 

HVIDE SOKKER ER ÅRETS ESSENTIAL – OGSÅ I FORMALWEAR

Jeps, den er god nok. Sokkerne i hvid er for alvor tilbage. Og det er ikke bare hos hypebeasts, som spicer sit nyeste sneaker cop op med et par hvide tennissokker. Også indenfor formalwear har den hvide sok fået et bemærkelsesværdigt comeback.

Brug dem som et statement, hvis du tør, når du eksempelvis bærer jakkesæt eller smoking og loafers til jul eller nytår – og selvfølgelig også bare til hverdag. For med et par hvide ribsokker på fødderne kanaliserer du seriøse 60’er Ivy League-vibes, som man husker dem fra Teruyoshi Hayashidas ’Take Ivy’ bog fra 1965.

BRUG SLIPSET SOM STATEMENT ITEM

Det er ingen hemmelighed, at mænd oftest har tendens til at trække i den samme farveneutrale uniform. Det gør vi også oftest selv. Især navy og grå gennemsyrer vores garderobe – og sikkert også din. Men heldigvis kan slipset nemt og enkelt bruges til at give farve og tekstur til dit look på dagene, hvor dit outfit gerne må larme bare lidt mere. 

UNDERVURDER IKKE BÆLTET

Et godt, sort læderbælte er utvivlsomt en af de mest essentielle items i herregarderoben. Men et bælte behøver ikke altid være klassisk og sort. Tilføj eksempelvis farvet ruskind eller preppy grosgrain bælter til din garderobe, og dine bukser – ja, faktisk hele dit look – får et nyt udtryk, der viser, at du går op i de små detaljer.

SÆSONENS FARVECOMBO

Godt nok har vi lige slået et slag for at bruge slipset som et statement item, når du vil tilføje farve til dit look. Men de monokrome looks er også altid aktuelle. Ja, faktisk er det altid en favorit her på AN IVY-kontoret at mikse nuancer af grå fra top til tå i vintermånederne. 

Tip herfra: Er du nogensinde i tvivl, når du kigger ind i garderoben, så klæd dig i grå fra top til tå – kun brudt af en lys button down-skjorte. Det kan ikke slå fejl. 

BEANIE SEASON

Ligesom det er tilfældet med slipset, så er huen også oplagt, hvis du vil integrere noget farve og kant til dit vinterlook – og selvfølgelig holde varmen med stil. Denne sæson byder på både klassiske navy colorways i vores kollektion, men også den øjnefaldende orange donegal beanie, som står perfekt til dine navy vinterlooks. Naturligvis produceret i absolut fineste kvalitet i Skotland. 

Læs også: Britisk Elegance: Mathias Le Févre Styler Sine AN IVY Favoritter

Relevante produkter