5 Slips Til Sommerbrylluppet

I tvivl om, hvad du skal tage på til sommerbrylluppet eller en af sommerens andre festlige begivenheder? Vi har samlet fem af vores mest tidløse slips og sammensat dem med klassiske jakkesæt, så du kan lade dig inspirere til sæsonens mest stilsikre kombinationer.

 

Foto: Lasse Olsson

For rigtig mange står sommeren i festernes – og især bryllupsfesternes – tegn. Men hvad skal man egentlig iklæde sig som bryllupsgæst, når bryllupsinvitationen er tikket ind ad brevsprækken og dresscoden indbyder til at der skrues op for formaliteten og elegancen?

Er du inviteret til sommerbryllup er der naturligvis en chance for, at brudeparret har lagt op til en stram dresscode, som du skal følge. Fx. Black Tie. Det sker dog sjældent. Og er dresscoden ikke en integreret del af bryllupsinvitationen, kan du passende se sommerbryllupperne som den perfekte anledning til at vise dig frem fra din allerbedste og mest elegante side, mens du samtidig også har mulighed for at lege en smule mere med farver og teksturer end resten af året. Og det behøver faktisk ikke at være så kompliceret at klæde sig på. Stol på klassikerne og kombiner et flot slips og et let eller lyst jakkesæt, og du er allerede kommet langt!

I anledning af sommersæsonen har vi stylet fem af sommerens mest klassiske jakkesæt med vores foretrukne slips fra kollektionen, så du kan lade dig inspirere af farvekombinationerne, når du skal sammensætte looket til en af sommerens festlige begivenheder.

Navy Jakkesæt og Grønt Slips

 

Et navy jakkesæt er utvivlsomt det mest populære og enkle valg, når det kommer til den formelle del af herregarderoben. Og det er et sæt, som de fleste har hængende i garderoben. Sættet er elegant, tidløst og utroligt nemt at style med slips i stort set alle farver. Omend der nærmest ingen begrænsninger er, når det kommer til farvekombinationer, så er der noget helt specielt over kombinationen af et navy jakkesæt og et grønt silkeslips med striber i blå, som er med til at binde looket sammen.

I dette look har Alexander stylet vores sporty Green Striped Preppy Silk 2.0 slips med et klassisk navy suit i en sommerlig hørkvalitet, vores slipsenål, en hvid lommeklud og vores stribede cutaway skjorte. Et stilsikkert og tidløst look med fokus på de små detaljer, som altid fungerer!

Shop slipset HER.

Gråt Jakkesæt og Navy Slips

 

Vi kommer heller ikke udenom det grå jakkesæt, når vi taler om formelle evergreens og hjørnesten i herregarderoben.

Og ligesom med det navy sæt, så har du utallige muligheder, når det kommer til valg af slips. Ikke desto mindre har vi en særlig kærlighed for at bryde det grå sæt op med et slips i en navy nuance. Det giver et underspillet og enormt elegant udtryk.

For at sætte et sommerligt præg på denne styling, har vi valgt vores navy silkeslips med gule prikker, som bringer et subtilt spil af farver ind i det ellers nedtonede look.

Shop slipset HER.

Brunt Jakkesæt og Brunt Slips

 

Et brunt jakkesæt er også et oplagt valg til sommerbrylluppet, og det kan – alt afhængigt af farvenuancen – give dig et mere sommerligt udtryk end de to ovenstående klassikere. Uanset den brunlige nuance på suitet, så fungerer det særligt godt at skabe et tone-i-tone look, når du bærer brun. Kombiner derfor sættet med et brunt silkeslips, som vi har gjort det her med vores Brown League slips, der kommer med de klassiske gyldne striber. Tilføj også lidt ekstra detaljerigdom til looket med en klud i en brunlig nuance.

Shop slipset HER.

Sort Jakkesæt med Lyst Slips

 

Et sommerbryllup kan også give anledning til at bryde de klassiske regler en smule. Og selvom det klassiske og lidt tungere sorte jakkesæt måske ikke er det mest oplagte valg til sommerbrylluppet, så kan du nemt tilføje et sommerligt tvist til det, hvis du fx. styler det med et lyst slips.

Her har Alexander sat et sort hørjakkesæt sammen med vores teksturerede hørslips i beige, som er med til at give en sommervibet finesse til looket.

Shop slipset HER.

Råhvidt Jakkesæt med Statement Slips

 

Kunsten som bryllupsgæst, hvis du spørger os, er aldrig at iklæde sig et outfit, der tiltrækker for meget opmærksomhed.

Men er du inviteret til et bryllup, hvor viben indbyder til, at der kan skrues op for det mere legesyge aspekt fra det formelle univers, så er der altså noget helt særligt over et råhvidt jakkesæt. Mere sommerligt bliver det ikke, og stylet med et statement slips, som vi har gjort det her, så har du et sommerbryllupslook lidt udover det sædvanlige.

Shop slipset HER.