DEN ESSENTIELLE LOMMEKLUD: GUIDE TIL POCKET SQUARES
I tvivl omkring, hvordan man bærer en pocket square? Den eneste guide du har brug for.
Alt Du Har Brug For At Vide Om Pocket Squares
H
vis du spørger os, så er pocket squaren en af de mest afgørende accessories for den velklædte mand lige nu. Med en velvalgt pocket square kan du booste dit outfit på mindre end et par sekunder, og løfte det til helt nye niveauer. Det er prikken over i'et, og vi mener aldrig, at man bør bære en blazer uden en pocket square i brystlommen. Men hvordan bærer du en pocket square på den rigtige måde? Hvordan folder man den? Hvilket slags materiale bør den være i? Og måske endnu vigtigere - hvilken pocket square vil komplimentere dit slips bedst muligt? Efter at have læst denne guide, vil du aldrig være i tvivl igen. Vi vil besvare alle disse spørgsmål og sørge for, at du (u)officielt kan kalde dig velklædt.
Dette er den absolut største fejl, som de fleste mænd laver, når de bærer en pocket square. De matcher pocket squaren således, at den kommer i præcis samme farver, materiale og mønster som det slips, de bærer. Please: Aldrig lad din pocket square matche med dit slips. Det ser helt forfærdeligt ud, og det er en misforståelse, som vi håber på at kunne fjerne forevigt. I stedet skal en pocket square komplimentere dit slips. Der er ikke én måde at gøre dette på. Se det mere som en kunstform. Der er ingen fastlagte regler eller restriktioner for hverken farver eller mønstre. Leg med det, og se hvad du synes fungerer. I sektionen omkring farver og mønstre kan du lære nogle af vores go-to kombinationer. Igen, dette er en kunstform - der er ikke kun én rigtig måde. Nogle gange fungerer det bare at krølle kluden sammen for dernæst at smide den ned i lommen helt rodet. Men der er naturligvis et par metoder, der fungerer bedre end andre. Og lad være med at 'over-gøre' det. Du vil ikke have, at det ligner, at det er et 2-årigt barn, der har foldet din pocket square. En nem tommelfinger-regel er, at kluden ikke skal stikke for meget frem. Hvis du lader pocket squaren stikke op fra lommen et sted mellem 1-3cm, så går du aldrig galt i byen. Nedenunder finder du to forskellige, men essentielle måder at folde din pocket square på: De fleste butikker, der sælger pocket squares har oftest blot de helt flamboyante silke versioner tilgængelige. Og det er en skam. Selvfølgelig kan en pocket square i silke se godt ud - særligt den dag, at du skal giftes eller til andre 'black tie'-events. Faktum er bare, at det er de færreste silke pocket squares, der er pæne. Oftest bliver de for meget. Der er et alt for iøjnefaldende mønster på, ligesom der er tonsvis af forskellige farver. Alt dette gør dem utroligt svære at bære. I stedet kan vi godt lide de pocket squares, der bliver lavet i enten bomuld, uld eller hør. Det fede ved netop disse materialer er sammenlignet med dem i silke er, at de ikke nødvendigvis behøver at være lige så iøjnefaldende, og kan også bæres de dage, hvor du går en anelse mere afslappet klædt med fx en t-shirt eller sweatshirt under din blazer. Det er sjovt, hvordan disse små skift i materialet kan gøre, at du er så meget bedre klædt end resten. Når den er velvalgt kan en pocket square gøre dine formelle looks helt formidabel, mens det skarpeste jakkesæt kan blive ødelagt af den forkerte pocket square. Med disse former for materiale sikre du, at du ser knivskarp ud, uden at det bliver for meget og for formelt. Som vi har sagt tidligere, så er der ikke nogle endegyldige regler, når det kommer til at vælge farve og mønster. Hvis det ser godt ud og føles godt, gå ud af døren med netop den pocket square. Når du skal vælge den rigtige farve til din pocket square, så overvej hvilke farver, som du normalt går i. Går du oftest med en blå blazer? Måske skulle du så gå for en pocket square i en anden slags nuance af blå. Eller måske sammensæt blazeren med en komplementær farve, og vælg en pocket square i grå. Eller går du oftest med hvide skjorter? Jamen en hvid pocket square er altid cool. Måske prøv en med en farvet kant. Igen, der er ingen regler her, bare følg din logik og vælg farver, som går godt sammen. At vælge en pocket square med mønster er også en nem måde at tilføje lidt sprezzatura til dit look. Der er ingen rigtige eller forkerte mønstre, men polka prikker, paisleys og florale mønstre er oftest en god idé. Igen, bare sørg for at farverne i pocket squaren komplimenterer resten af dit outfit. Den første pocket square du bør tilføje til din garderobe bør være den helt hvide pocket square. Den kan bæres med alt, og den ser bare så fandens godt ud hver eneste gang. Alle mænd bør i bund og grund have en hvid pocket square, hvis du spørger os. Og please - vær lidt anderledes end alle de andre (kedeligt klædte mænd), og gå for en i enten bomuld eller hør. Den er bare lige dét mere cool. Ja, silke-versionen er cool - men kun til dit eget bryllup eller 'black tie'-events. Efter du har integreret den hvide i din garderobe, ville den næste pocket square vi ville gå for være i blå. Chancerne for, at du oftest bærer en enten blå blazer eller blå skjorte er ret stor, hvorfor en blå pocket square vil komplimentere disse helt fantastisk. Den går ligeledes rigtig godt til en grå blazer. Prøv en med lidt mønster, nu når du allerede har en ensfarvet en i hvid. Herfra anbefaler vi, at du bare leger en smule med, hvilke du skal vælge. Vælg nogle i forskellige farver, mønstre og materialer. Når du først har fået nogle stykker af disse, bliver det at vælge den rigtige pocket square til en leg. For at øge chancerne for, at vi kan hjælpe dig med at blive endnu bedre klædt på, har vi gjort det ganske nemt for dig. Du får nemlig en gratis pocket square, når du køber blot 2 slips. Ikke helt dumt, vel? Særligt ikke fordi, at du frit kan vælge hvilken en, som du ønsker. Så om du går helt safe og vælger den hvide - eller du er modig, og går efter en farvet og mønstret version, er helt op til dig. Så ganske kort for at opsummere - gør disse fem ting og du vil klart være en af de bedst klædte ude på gaden: 1. Bær aldrig en blazer uden at have en pocket square i din blazers lomme. 2. Skinnende silke pocket squares er ikke på mode længere - gå for en i bomuld, hør eller uld. 3. Forsøg at bær en pocket square, hvor farven i den reflekterer og komplimenterer din blazer, skjorte eller slips. 4. Det kræver øvelse at mestre det perfekte uperfekte fold. Men det er investeringen i tid værd, og folk vil bestemt bemærke det. 5. Hvis du nogensinde er i tvivl omkring, hvilken pocket square du skal vælge - så gå for den helt hvide. Den vinder hver gang.Først, Den Absolut Vigtigste Regel: Aldrig Match Den Til Dit Slips
Sådan Folder Du En Pocket Square
1. Det Klassiske og Strømlinede Fold
2. Det Kunstneriske og Sprezzatura Fold
Materialet Som Din Pocket Square Bør Være Lavet Af
Hvordan Vælger Du De Rette Farver Og Mønstre?
Jeg Skal Købe Min Første (eller anden) - Hvilken Skal Jeg Købe?
For At Gøre Det Nemt For Dig:
Fem Pocket Square Quickies: